Ny sejr til RIF1

Rif 1 vandt mandag aften sin anden sejr, ud af lige så mange mulige, på Velling stadion.

Rif1 havde det meste af kampen styr på spillet, men det var Velling der efter knap 10 minutter bragte sig foran på et resolut skud fra en spids vinkel. Rif1 ´s højre forsvarsside så ikke godt ud i den situation. Der herskede åbenbart forvirring om hvem der skulle dække backpladsen, til bænkens store frustration.

Der blev dog hurtigt bragt balance i regnskabet da Velling kort efter lavede et selvmål. Inden da havde RIF haft to oplagte scoringsmuligheder.

Ved pausen var stillingen 1-3 til Rif og kampen reelt afgjort.

I anden halvleg havde RIF igen det meste af spillet , men Velling lurede hele tiden på chancen og på gode oplæg fra Kallesøe tilspillede de sig flere målchancer. I et tilfælde var det kun en god redning fra Jørgen E. der forhindrede en ny Vellingscoring.

Kampen sluttede 1-6.

Målscorere var: 1 selvmål, Kurt 1, Jan P. 1, Nermin 1, og Flemming 2.

Fidusen gik til Flemming.

RIF1 vandt 4-0 over RIF2

 

IMG_0126

( klik på billedet – det kan forstørres to gange)

Traditionen tro stod sæsonåbningen mellem de to RIF-hold, og denne gang med RIF1 som vinder.

Første halvleg var nogenlunde jævnbyrdig med en lille overvægt til RIF1 . Rif1 havde to store chancer og RIF2 et godt skud på overliggeren af Søren Mortensen.

I anden halvleg overtog RIF1 det meste af spillet og efter 10 min. scorede Morten sikkert til 1-0.

Derefter var der kun tale om spil til et mål, RIF2´s. RIF1 skabte chancer på samlebånd og efter 22 min. gjorde Galsgaard det til 2-0.

I kampens døende minutter blev først 3-0 ved Per Søby og derefter 4-0 ved Vejsil.

Fiduspokalen gik til Torben i skarp konkurrence med Morten. Begge spillede fremragende.

Det skal i parentes bemærkes at der også blev stemt på trænerduoen.

SB

 

Hattrick i sæsonafslutning

Jan P. var manden bag alle Rif1´s scoringer i sæsonafslutningen mod Grønbjerg. Med et flot hattrick i kampens første halvleg, afgjorde han kampen for RIF. Grønbjerg kom ellers foran efter få minutters spil, men det var en stakket frist ,for ved pausen var stillingen 3-1 til RIF. I første halvdel af anden halvleg havde RIF adskillige chancer for at komme yderligere foran, men kunne ikke få bolden det sidste stykke over stregen. RIF´s spil blev efterhånden for utålmodigt og dermed ustruktureret, pga de udeblivende scoringer. Som så ofte før set, resulterede det i at modstanderen overtog spillet . De sidste 10 minutter pressede    Grønbjerg spillet ned mod Søren Tuborgs mål, og med få minutter tilbage reducerede de til 3-2. RIF red dog stormen af og kunne slutte sæsonen af med endnu en sejr.

Kurt tog sig fortjent af fiduspokalen.

SB